Bogføring med Billy regnskabsprogram

Denne guide viser dig, hvordan du bogfører dine fakturaer fra Pakkelabels.dk i regnskabsprogrammet Billy. I Billy er der en smart funktion, hvor du kan vedlægge dine PDF-fakturaer til dine bogføringer, så du altid har adgang til dine bilag direkte fra dit regnskabsprogram.

1) Hent dine fakturaer fra Pakkelabels.dk

2) Gå til Billy og vælg Regninger > Opret regning, træk dine PDF fakturaer fra Pakkelabels.dk ind i bilagsområdet

Herefter er du klar til at udfylde fakturainformationerne.

Nedenstående er en faktura for en Post Danmark pakkelabels, som koster 58 kr. På fakturaen er der specificeret en portoudlægs- (momsfrit) og en håndteringsdel (25% moms).


pakkelabels_dk_faktura_eks

 

 

Disse to dele skal bogføres i hver sin finanskonto:

– “Håndtering” skal bogføres på “Fragt”-konto, som findes standard i Billys kontoplan.

– “Portoudlæg skal bogføres på “Fragt uden moms”-konto. Denne konto findes ikke i Billy og skal derfor først oprettes.

 

Oprettelse af “Fragt uden moms”-konto

En ny konto på kontoplanen i Billy oprettes under Regnskab > Kontoplan > Ny konto. Udfyld felterne som vist forneden. Vælg herefter “Gem konto” og kontoen er nu klar til brug.

billy_billing_ny_konto

 

Opret regning til bogføring i Billy regnskabsprogram

Linjerne udfyldes som vist på skærmbilledet herunder. Bilaget registreres på hhv. “Fragt” og “Fragt uden moms” efter fakturaens specifikationer. Totalbeløbet bliver 58 kr, som på faktuaren.

billy_billing_opret_regning

 

Herefter trykkes “Godkend” og bilaget er registreret/bogført i Billy.