GLS emballagekrav

Hos GLS bliver din pakke håndteret både automatisk og manuelt, og pakken skifter hænder flere gange under forløbet. Det er derfor nødvendigt med en forsvarlig emballering, så pakken når sikkert frem til modtageren.

En pakkes emballage skal være tilpasset forsendelsens indhold og vægt, og en forsvarlig emballering består af både en ydre og indre emballage.

Hvis der mod al forventning sker, at din pakke kommer til skade under transportøren, så er det vigtigt, at du kan påvise, at din forsendelse har været forsvarligt emballeret.

 

1. Ydre emballage

Kasser af 2-lags kvalitetsbølgepap, som er modstandsdygtigt over for fugt, yder varen den bedste beskyttelse. Det er særlig vigtigt at beskytte hjørner, overflade og kanterne. Nye kasser er bedst. Brugte kasser er kun egnede til robuste varer. Jo tungere indholdet er, desto mere stabil skal den ydre emballage være.

 

2. Indre emballage

Fyld alle hulrum, så varerne i pakken ikke kan bevæge sig. Fyldet i pakken skal være i overensstemmelse med den type vare, der sendes. Anvend tætsluttende polystyrenkasser til tunge og følsomme varer. Der må ikke være direkte kontakt mellem varen og den ydre emballage.

 

3. Luk pakken

Sæt tape om pakken og kontroller, at den er lukket forsvarligt på alle sider. Jo større og tungere pakken er, desto stærkere skal tapen være. En robust forsegling er meget vigtig for en sikker transport.

 

4. Mærkning med pakkelabel

Sæt pakkelablen på den største side. Fjern gamle labels og stregkoder fra pakken. Bundt ikke pakker sammen. Send dem hver for sig, så hver pakke har sin egen label.

 

Ovenstående beskrivelse GLS’ egne anvisninger og Pakkelabels.dk tager forbehold for evt. ændringer. GLS har også lavet en video, der forklarer nærmere om sikker emballering, som vi vil råde dig til at se.

GLS har desuden udarbejdet følgende vejledninger som du med fordel kan implementere for at sikre, at leverancen sker hurtigt, effektivt og uden udfordringer:

 

Undgå ikke-systemkonforme pakker

Hører du til dem, der af og til sender pakker, der ikke lige passer i en firkantet forsendelseskasse? Så er du også i fare for at blive ramt af GLS’ gebyr for det, de kalder for ikke-systemkonforme pakker.

Når en pakke betragtes som ikke-systemkonform koster det et gebyr på 20,00 DKK ekskl. moms (indenlandske forsendelser) eller 40,00 DKK ekskl. moms (udenlandske forsendelser) hos GLS. Det vil det også komme til at gøre, når du køber GLS forsendelser gennem Pakkelabels.dk.

Her får du tre gode råd til at undgå at sende forkert emballerede pakker. Det er smart hvis man vil slippe for gebyret, men også for dine pakkers sikkerheds skyld. Jo bedre emballage, jo større sikkerhed for, at dine pakker når frem til deres modtager i perfekt behold.

 

1. Sørg for, at dine pakker har 5-6 lige og ubrudte flader

En pakke skal have 5-6 lige og ubrudte flader for at blive egnet til maskinsortering og blive stablet i bilerne hos GLS.

 

Ruller og rør

Den mest almindelige emballering, der ikke har lige flader er ruller og rør.
Sender du plakater eller lignende, der ikke kan sendes i kasser anbefaler vi, at du sender i trekantede rør, der har hele tre plane flader at gøre godt med.
Eksempelvis dette fra Jakodan.

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 11.43.41

2. Bundt ikke flere pakker sammen

GLS accepterer ikke pakker, der er bundtet sammen med snor, tape og lignende. Send i stedet dine pakker hver for sig eller pak dem i samme emballage for at undgå gebyr for ikke-systemkonforme pakker og for at sikre, at alle dele af din forsendelse når frem til rette modtager.

 

3. Send aldrig helt eller delvist uemballerede varer

Alle forsendelser skal altid være 100% emballerede. Har pakken form som en boks skal den have emballage på alle fire sider og så fremdeles. En forsendelse må altså aldrig have uemballeret overflade. Udover, at den skal være helt dækkende kan emballagen betragtes som mangelfuld hvis den eksempelvis blot består af tynd plastik, papir eller lignende. De mest gængse fejlemballager er listet herunder, så du kan se, hvor du skal passe ekstra på:

  • Metal- og trækasser
  • Stativer
  • Sække
  • Dunke, beholdere og flasker
  • Dæk og fælge

Alle ovennævnte skal emballeres på lige fod med alle andre forsendelser, og altså pakkes ind i en passende emballage for at slippe for at blive betragtet som ikke-systemkonform.

Du kan læse GLS officielle beskrivelse her.

Ikke-systemkonforme pakker

På billedet ses GLS’ egne eksempler på ikke-systemkonforme pakker

Brug for hjælp?

Skulle du støde på udfordringer, sidder vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig. Herunder kan du se vores kontaktmuligheder samt åbningstider.

Send os en e-mail

kundeservice@pakkelabels.dk

Ring til os

+45 70 400 407

Åbningstider

Alle hverdage 9.00-16.00