Filintegration via Printklient

Pakkelabels Printklient er et Windows program, der har to funktioner:

  • Udskrivning af pakkelabels direkte til printeren gennem offentligt API eller fra Pakkelabels webportal. Læs mere her.
  • Mulighed for integration til ældre regnskabs- og lagersystemer vha. af gammeldags filudveksling (csv-/komma-separerede-filer).

Denne guide omhandler, hvordan du benytter filintegration via Pakkelabels Printklient.

NB! Vi anbefaler som udgangspunkt, at man integrerer til vores offentligt API i stedet for at benytte filudveksling gennem Pakkelabels Printklient, da man vil sikre en bredere understøttelse af funktioner på Pakkelabels.dk. 

Installer Printklienten

Følg de 5 simple trin for installation af Printklienten her.

 

Konfiguration af Printklienten til filudvekling

Start programmet “Pakkelabels Desktop” og vælg Fil > Indstillinger.

Pakkelabels Desktop indstillinger

 

Der skal konfigureres følgende felter:

  1. API bruger: API brugernavn som er genereret på https://app.pakkelabels.dk under Indstillinger -> API
  2. API nøgle: API nøgle som er genereret på https://app.pakkelabels.dk under Indstillinger -> API
  3. API version: Hvilken version af API’et der skal benyttes. Version 2 skal altid benyttes, med mindre du allerede har opsat CSV filerne til det gamle format
  4. Input mappe: Stien til mappen hvor programmet skal lede efter nye csv-filer
  5. Success mappe: Hvis en label bliver oprettet korrekt udfra en csv fil, bliver filen flyttet til denne mappe
  6. Fejl mappe: Hvis en label ikke bliver oprettet korrekt, bliver den pågældende csv fil flyttet til denne mappe
  7. Output mappe: Hvis en label bliver oprettet korrekt, oprettes der en ny fil i denne mappe med data om forsendelsen (se mere i næste afsnit)

 

Nu er selve konfigurationen færdig, og servicen skal startes/genstartes.

I Windows søgefeltet søges der efter “services” (eller “tjenester” hvis Windows er på dansk). Vælg Pakkelabels i listen, højreklik og tryk Start eller Genstart, hvis servicen allerede kører.

Step 3: Aktivere service

 

Hvis alt går godt, vil følgende blive vist i programmet. Hvis der sker nogle fejl, vil disse også blive rapporteret i programmet.

Pakkelabs Desktop status

 

Brug af programmet

Når servicen kører, kan csv-filer flyttes over i input mappen for at få dem behandlet.

 

Format for csv-filer:

Der skal være to linjer i filen.

Den første linje i filen er “headeren”, og den angiver hvilke felter der er i csv filen. Navnene på felterne matcher direkte op imod navnene på argumenterne fra kaldet til at oprette nye labels via det offentlige API (API v2). Eksempelvis receiver_name og receiver_address1.  Bemærk at token ikke skal udfyldes – det klarer programmet automatisk. Udover felterne som kan ses fra API’et, er der følgende specielle felter, som knytter sig specifikt til programmet:

  • printer_name Navnet på printeren der skal printes ud til. Navnet skal angives præcist som det fremgår under “Printere og Enheder” i Windows. Eksempelvis: ZDesigner GK420d.
  • internal_id Dette er et internt id som kan tilknyttes forsendelsen. ID’et bliver ikke sendt til vores server, men det kommer med ud i output filen, hvis labelen oprettes.
  • reprint_id Dette kan bruges til at udskrive en tidligere oprettet label.  ID’et der skal udfyldes er det ID pakken får tildelt af vores system. Hvis denne udfyldes, er det eneste andet felt der skal udfyldes printer_name.
  • reprint_own_id Sammen som ovenstående – men hvor den bruger ens eget oprettede order id (ikke internal_id, men order id’et man kan tilknytte når man opretter labelen).
  • use_own_account Hvis man har opsat sin egen fragtaftale hos os, kan denne sættes til true for at bruge sin egen aftale.
  • label_format Angiv hvilket format der skal bruges (a5, 10×19 eller ZPL). Printes der til en ZPL printer skal der angivesZPL, eller bruges formatet a5 eller 10×19.

Den anden linje indeholder de egentlige data for forsendelsen. Rækkefølgen på felterne skal matche dem fra headeren.

 

Eksempel på input filer:

Herunder er der en række eksempler på input filer til den nyeste version 2:

Herunder er der en række eksempler på input filer til den gamle version 1:

 

Output filen:

Efter en label er lavet, oprettes der en fil i output mappen. Den indeholder tre felter:

  • id ID’et som pakken har fået i vores system. Dette er også ID’et du skal bruge hvis du ønsker at bruge reprint_id.
  • internal_id Det interne ID der blev angivet da forsendelsen blev oprettet. Denne kan eksempelvis bruges til at matche den oprettede label op imod data fra et regnskabs-/lagersystem.
  • pkg_no Pakkenummeret på den oprettede label.

Et eksempel på en ouput fil kan downloades her: output.

 

I tilfælde af fejl:

Hvis en input fil flyttes over i fejl mappen i stedet for i success mappen, så kan Pakkelabels Desktop programmet åbnes. Deri vil den mere præcise årsag til fejlen være angivet. Et eksempel kunne være at der er valgt email advisering, men modtager email adressen er ikke udfyldt.