Magento fragtmodul

Tilbyd valgfrit udleveringssted/Pakkeshop-vælger på din shop

Har du en Magento webshop og er bruger hos Pakkelabels.dk, så har du mulighed for gratis at benytte vores simple og brugervenlige Magento fragtmodul.

Med Pakkelabels.dk fragtmodul plugin til Magento får du blandt andet mulighed for at tilbyde dine kunder valgfrit udleveringssted/Pakkeshop-vælger på din webshop.

Hvis du i forvejen også har opsat en integration med Pakkelabels.dk for din shop, så vil udleveringsstedet/Pakkeshoppen blive automatisk valgt, når dine ordrer overføres til Pakkekabels.dk. Dette betyder, at du kan klargøre dine forsendelser endnu hurtigere.

I modsætningen til andre fragtmoduler er Pakkelabels.dk fragtmodul helt gratis og understøtter flere transportører, hvilket giver dine kunder flere valgmuligheder.

Transportører:

  • DAO365
  • GLS
  • PostNord

Funktioner:

  • Tilbyd flere transportører fra samme plugin
  • Valgfrit udleveringssted/Pakkeshop-vælger i pop-up som er mobilvenlig
  • Liste af nærmeste afhentningssteder
  • Visning af nærmeste afhentningssteder på kort
  • Understøtter både fri fragt og fast fragtpris
  • Tilbyd gratis fragt hvis kunden køber over et bestemt beløb
  • Informationerne bliver gemt ned på ordren
  • Kombiner fragtmodulet med Magento-integration for et komplet setup

Krav:

  • Pakkelabels.dk-konto (gratis – opret en konto her)
  • Magento version 1.9

Opsæt fragtmodulet

Følg disse simple trin for at opsætte fragtmodulet til din Magento-shop.

1. Download Pakkelabels.dk Magento fragtmodul version 1.0.1 ved at klikke her.

2. Log ind på din Magento-shop administration og gå ind under menupunktet System -> Magento Connect -> Magento Connect Manager.

3. Under “Direct package file upload” vælg Choose File og vælg filen, som du har hentet i punkt 1. Tryk efterfølgende på Upload.

4. Tryk på Return to Admin. For at være sikker på at Magento har indlæst det nye plugin, anbefaler vi, at man efterfølgende logger ud og ind igen i Magento administration.

5. Log ind på din Pakkelabels-konto her og gå til Indstillinger -> API. Under Fragtmodul adgang tryk på Generer nøgle og kopier nøglen, som den har genereret.

6. Gå tilbage til din Magento-shop administration og vælg menupunktet System -> Configuration.

7. Vælg Configuration under PAKKELABELS.DK i venstre menu. I Fragtmodul nøgle indsætter du den nøgle du har kopieret. Tryk herefter på Save Config.

8. Gå til https://developers.google.com/maps/documentation/javascript/get-api-key for at få en Google API Key som benyttes til at vise kortet i fragtmodulet. Tryk på GET A KEY.

9. Vælg Select or create project og tryk på Create and enable API.

10. Kopier nøglen som den har generet.

11. Gå tilbage til din Magento-shop administration og vælg menupunktet System og Configuration. Vælg Configuration under PAKKELABELS.DK i venstre menu.

Indsæt nøglen som du har kopieret i Google Map API nøgle. Gem indstillingerne ved at trykke på Save Config

12. Under Forsendelses Metode i menuen til venstre er det muligt at aktivere og opsætte de nye forsendelsesmetoder, som man ønsker at tilbyde på Magento-shoppen.