PostNord Flexlevering

PostNord Flexlevering giver dine kunder mulighed for at modtage pakker, selvom de ikke er hjemme, og dermed får du færre forsendelser retur.

Flexlevering fungerer ved, at din kunde oplyser, hvor pakken må stilles, hvis ingen er på leveringsadressen, når omdeleren kommer forbi.

Eksempler på placeringer kan være:

  • I drivhuset
  • I garagen/carporten
  • På terrassen
  • Ved bagdøren
  • Foran hoveddøren

Når forsendelsen er afleveret, får kunden en besked via SMS og/eller e-mail til det oplyste mobilnummer/e-mailadresse.

Bemærk at når en forsendelse leveres med Flexlevering, ophører PostNords erstatningsansvar, efter omdeleren har afleveret forsendelsen på det af modtager anviste sted. PostNord er ikke ansvarlig for, hvad der sker med forsendelsen, når den er afleveret på modtageradressen – hverken ved bortkomst, vejrligsskader eller lignende.

PostNord Flexlevering understøttes for fragtprodukterne PostNord MyPack Home og PostNord Parcel.

Flexlevering tilvælges under services ved oprettelse af en pakkelabel. Herefter kan du under Trin 3 (Modtagerinformation) udfylde, hvor pakken må stilles.

 

pakkelabels leveringsinstruktion

Brug for hjælp?

Skulle du støde på udfordringer, sidder vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig. Herunder kan du se vores kontaktmuligheder samt åbningstider.

Send os en e-mail

kundeservice@pakkelabels.dk

Ring til os

+45 70 400 407

Åbningstider

Alle hverdage 9.00-16.00