Pakkelabels.dk nomineret til Entreprenuer of The Year 2017

Pakkelabels.dk er nomineret til EY Entrepreneur Of The Year 2017

Vi er meget stolte af at kunne annoncere, at Pakkelabels.dk er blevet nomineret i verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, nemlig EY Entrepreneur Of The Year.

Konkurrencen hylder de kvinder og mænd, som har opbygget vækstende virksomheder, der skaber arbejdspladser, velstand og innovative produkter.

Pakkelabels.dk blev stiftet i 2014 med missionen om at gøre fragt nemt, hurtigt og billigt for erhvervsdrivende og e-handelsvirksomheder.

Nu 3 år efter har vi over 15.000 virksomhedskunder, som daglig benytter Pakkelabels’ fragtplatform til håndtering og booking af fragt.

Uden vores loyale kunder og samarbejdspartnere ville vi ikke kunne have udviklet Pakkelabels-konceptet og nået så langt, som vi er i dag. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak til alle vores kunder og samarbejdspartnere for den støtte, som vi har fået gennem årene.

 

Baggrunden for prisen

EY Entrepreneur Of The Year har særligt fokus på virksomhedernes evne til økonomisk vækst, samt lægges der vægt på på virksomhedens rolle, værdier og ledelse.

Prisen favner derfor hele virksomhedens DNA og gives til en iværksætter, som er rollemodel for kommende generationer af iværksættere.

På tværs af brancher og virksomhedstyper nominerer juryen fem finalister i seks regioner, hvoraf der kåres én vinder i hver region. Pakkelabels.dk er blandt finalisterne i Region Fyn.

Blandt vinderne i de seks regioner kåres den nationale vinder som kan bryste sig af titlen som årets EY Entrepreneur Of The Year 2017.

Categories Nyheder