pakkelabels nyheder coverbillede

Nye funktioner: Smartere integration og udvidelser til “Mit forbrug”

I sidste måned har vi blandt andet brugt tid på at forbedre vores integrationer og udvide Personlige beskeder-funktionen. Derudover har vi implementeret funktioner, der skal gøre det lidt nemmere for dig at holde styr på dit Pakkelabels-regnskab.

 

Bestem selv hvilke ordrer der skal importeres

Det er nu muligt at angive at ordrer med specifikke leveringsformer ikke skal importeres til Pakkelabels.dk. Dette kan være nyttigt, hvis du har ordre der skal sendes som brev, eller hvor din kunde afhenter ordren. Opsætningen finder du under:

Indstillinger > Shopintegration > Opsætning af leveringsmetoder

opsætning af leveringsmetoder

 

Personlig e-mail til udlandet er nu mulig

Sender du pakker til udlandet, så har du nok savnet muligheden for at sende personlige beskeder til dine udlandske kunder.

Det understøtter vi nu.

Under Personlig E-mail kan du opsætte en unik e-mail besked for hvert land – så du kan få oversat dine beskeder.

Vores Personlig besked-funktion er utrolig populær. Hvis du ikke kender til den, så kan du læse mere om den her. Brug personlige beskeder til at styrke din kundeservice.

personlig besked til udlandet

 

Separat e-mail til dine fakturaer og optankninger

Flere af vores brugere har efterspurgt mulighed for at kunne angive en alternativ e-mailadresse til modtagelse af fakturaer og optankningskvitteringer fra Pakkelabels.dk. Dette ønske har vi efterkommet.

Ønsker du at modtage dine fakturaer og kvitteringer på en anden e-mailadresse end din Pakkelabelskonto e-mail, så kan du opsætte det under: Indstillinger > Bruger

e-mail til fakturering

 

Udvidelser til din forbrugsoversigt

1) Du kan nu markere flere fakturaer ad gangen og hente dem i en samlet PDF.

hent samlet PDF faktura
2) Man kan nu hente sine Saldo-optankningskvitteringer under “Mit forbrug”, så du hurtig kan samle dine bilag til regnskabet.

hent optankningskvitteringer

 

3) Dine kreditnotaer fremgår nu også under “Mit forbrug”.

Disse tiltag skulle gerne gøre det lidt nemmere for dig at holde styr på dit Pakkelabels-regnskab :o)

Categories Nyheder